Min mand; Ernst Eskildsen, er direktør i @rstiderne.com. Det er dem, der sælger økologisk frugt og grønt og sågar leverer det til hoveddøren! Konceptet er genialt og så er det enormt dejligt med en mand, der er grønthandler – for så har vi altid frugt og grønt i hjemmet! Og det skal heller ikke skjules, at netop da Ernst blev direktør i aarstiderne fik vi mod på en sundere livsstil – først maden og efterfølgende motion.
Vi er absolut ikke fanatiske på området, men er da så småt begyndt at blive afhængige af at dyrke motion 2 til 3 gange om ugen – faktisk så meget, at vi prioriterer fitnessfaciliteter meget højt, når vi skal holde ferie i udlandet…..
Ernst og jeg har været gift siden 1988 – og sammen har vi 3 børn: Jens fra 1988, Line fra 1990 og Sophie fra 1993. 3 store børn betyder naturligvis at vi aldrig ved hvor mange vi er til spisning…. og resultatet kan man tydeligt se på vores labrador Freya, der fungerer som skraldespand……. sort og rund og kronisk sulten, det er Freya.
Oktobermåneds DJØF-blad 2008 bragte et interview med mig. Det kan du læse ved at klikke her.


0 responses so far ↓
There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.