Anyas blog

Iværksætterhuset

Nyhedsbrev fra Iværksætterhusets ledelse:

Iværksætterhuset – Nyhedsbrev #6/uge 46

Kære alle sammen,

Efterårsløvet daler fortsat ned omkring os og semesteret er i fuld gang!

Company live:
Company live lever i bedste velgående og i mandags bød vi Christian Stadil velkommen. Arrangementet var en kæmpe succes og Christian holdt os alle yderst koncentreret i over en time. Christian talte bl.a. om company karma og om at finde sin passion i sit virke og forfølge passionen. De studerende var ekstremt begejstret og sad fast i stolen til langt over deres officielle ’gå-hjem’ tid!
Den gode nyhed er, at Christian er yderst interesseret i Iværksætterhuset og vi har p.t. gang i en skøn dialog.
Endnu bedre er det, at de studerende skal reflektere over Christians oplæg og deres refleksioner indgår i en bunden forudsætning, så der er også akademisk læring ud af arrangementet.

I næste uge byder vi på tre company live arrangementer. Dette ’over-flow’ af arrangementer skyldes bl.a. at det er Global Entrepreneurship Week, hvilket betyder, at vi får fornemt besøg fra USA. Thomas Goodrow, Vice President for Springfield Technical Community College, tilbringer nogle timer I Iværksætterhuset og glæder sig meget til at se vores ambitiøse tiltag.

Uddannelsesbenchmarksurvey:
I denne uge har vi forsøgt at intensivere de studerendes deltagelse i Uddannelsesbenchmarksurvey. Vi nærmer udgangen af undersøgelsesperioden og kan kun opfordre jer til at få så mange studerende som muligt til at deltage – deres meninger er så værdifulde for os og vi vil så gerne havde alles meninger med om bord.

Livets gang i Lidenlund:
Vi slutter ugens nyhedsbrev som vanligt med gode nyheder: udover Christians flotte optræden i Iværksætterhuset har denne uge også budt på KIE modellens første projekt: Camilla, Carlos, Ezio og Marie har brugt mange timer på at udvikle en flot workshop omhandlende kommunikation og engelsk. Denne workshop blev afholdt for første gang i dag og det forlyder, at det gik godt. Der er intet så skønt, som når de gode ideer realiseres og de mange timers hårdt arbejde bærer frugt.
En stor tak skal lyde herfra – godt gået!

Det bliver spændende, når de øvrige projekter implementeres – jeg har allerede modtaget oplæg på Solution Camps for de studerende omhandlende læringszoner og deres ideer – super idé!

Input eksternt fra:
Jeg deltog i dag i en konference ang. iværksætteri og uddannelsespolitik. Her gav Søren Isaksen, koncerndirektør NKT, følgende bud på en god iværksætteruddannelse:
• erhvervsarbejde i studietiden er en god ting
• studieaktiviteter skal foregå på eller i samspil med virksomheder
• undervisningen skal tage udgangspunkt i virksomheder som organisme, f.eks. via rollespil
• vi skal som uddannelsesinstitution animere til tidlig start på erhvervskarriere, som så efterfølgende skal kombineres med en uddannelse (f.eks. ba på Brock eller master?)

Det er rart at se, at mange af vores ideer går i den rigtige retning!!!

Vi siger mange tak for flot indsats i denne uge og på glædeligt gensyn i næste uge – inden da:

God weekend, når I når dertil og mange venlige hilsner
Susanne & pernille

______________________________________________

En meget succesfuld interaktiv messe løb af stablen i fredags. Messen var arrangeret af og for vores HG-iværksættere i Iværksætterhuset. Se et par billederne fra dagen her:

Skriv en kommentar

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.