Anyas blog

Åndens dag 2009

november 11, 2009 · Skriv en kommentar

ÅD27ÅD20

ÅD18

ÅD14

Der var iderigdom og sjove indslag én masse, da JTP fredag samlede penge ind til et godt formål ved Åndens dag 2009.

Hvem har ikke drømt om at kaste en overmoden tomat efter sin lærer. Eller at få taget sit billede sammen med to søde nissepiger, eller hvad med at blive klædt ud som sumobryder og gå i kamp mod din bedste ven eller værste fjende?

Masser af penge
Hvad end du går og drømmer om, kunne du efter al sandsynlighed få stillet dine lyster ved Åndens dag 2009, hvor Niels Brock elever havde strukket fantasien langt for at underholde og skaffe penge til et godt formål. Da den sidste vaffel var spist, den sidste tomat kastet og det sidste spil poker spillet fredag eftermiddag, stod skolens elever tilbage med et overskud på 14.596,50 kr. Et flot resultat, som de blev meget glade for på Livslinien, som er en humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Tomater

Lukas Nielsen fra 1. L. står for at sælge tomater til kast mod kammerater og lærere.
– Vi har fået ideen fra Spanien, der hvert år holder tomatfestival, hvor der nærmest er åben tomatkrig. Jeg synes, det er et super fedt initiativ med denne her dag, og jeg håber, vi får samlet mange penge ind, siger Lukas.
Tomaterlærer

Tomaterlærer2

Klassens dansklærer Hanne Holch havde sagt ja til at lade sig beskyde af overmodne tomater i en halv time. Og på trods af god vilje, var nervøsiteten tydelig at spore, da tiden nærmede sig
- De manglede en, og så meldte jeg mig. Der er sikkert rigtig mange elever, der vil nyde at skyde tomater i hovedet på deres lærer, men jeg tager brillerne af, og så dør man forhåbentlig ikke af det.

Hanne overlevede!

Sæt halen på tyren og vind et gavekort til Fitnessworld

Katrine og Mie styrede 3.e’s bod, der bestod af en dansk leg i spansk version. Hvis du med bind for øjnene kunne sætte halen korrekt på tyren, løs hovedpræmien på en opstart til Fitnessworld. Samtidig kunne eleverne købe alkohol frie cocktails som Pina Colada og Mojito i den gode sags tjeneste

Dartspil i spanske farver

Hos 2. m kunne besøgende kaste dartpile efter balloner i spanske farver. Ideen var de kommet på i sidste øjeblik, men der var god opbakning om projektet, og både lærere og elever baldrede balloner og vandt sponsorgaver fra blandt andet Nivea og Danex. Drikkelsen bestod selvfølgelig af energidrikken med det spanskklingende navn – Red Bull

1.m serverede spansk mad, og klasseværelset var i dagens anledning lavet om til en hyggelig spansk restaurant, hvor veltilfredse elever nød maden fra de kæmpe gryder.

1. b satsede på bh-åbning og flødebollekast

Fire piger havde stillet deres bh-er (som de bar uden på t-shirten)til rådighed for vellystne drenge, der åbnede dem på tid, ligesom Andreas (på billedet her) lagde ansigt og psyke til at blive overdænget af klistrede flødeboller. MUMS

Sydney Lee som trækplaster
En Sydney Lee look a like fungerede i dagens anledning som innovationsklassen 2.j’s maskot. Og hvad har Sydney Lee så lige at gøre med innovation?
- Han har opfundet en innovativ måde at blive kendt på ved at spille dum, forklarer Jamie fra 2.J

Sund mad og motion
Idrætslinjen stod naturligvis for god mad og motion. Her kunne elverne blandt andet spille fodbold og bruge deres penge på hjemmelavede toast og sushi.

Sumobrydning

Kina-linjens største trækplaster var sumobrydning i festsalen. Men der var også noget for de elever, der ikke ønskede at blive svedt under en flere kilo tung bryderdragt. Hvad for eksempel med et foto sammen med et par søde nissepiger?

Der blev også både spillet fodbold og poker rundt omkring i klasselokalerne, hvor eleverne havde brugt tid og kræfter på at forvandle rummene til fx et stadion eller et kasino:

God markedsføring
Overalt på skolen hang der plakater og reklamer for de forskellige klassers arrangementer. Her er et lille udvalg:

Kategorier: Niels Brock
Tagged:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.