Finanskrisen – i et realøkonomisk perspektiv

Af: Signe Marie Laustsen Rasmussen.

Som de fleste sikkert har hørt er Danmark, men også USA, Europa og Asien inde i en finansiel krise. Hvordan kan noget, der startede med dårlige ”sub-prime lån” i USA komme til at ramme den globale økonomi så hårdt? Og hvad er konsekvenserne for ”lille Danmark”?

Når store etablerede banker er kommet i uføre og nogle endda er blevet tvunget til at dreje nøglen om som fx den gamle investeringsbank Lehman Brothers eller opgive sin selvstændighed som Merril Lynch på grund af store nedskrivninger som følge af dårlige kreditter – så påvirker det først og fremmest aktørerne i finanssektoren, som dels investerer og dels henter finansiering på de internationale finansmarkeder. Danske banker såvel som banker i udlandet er forbundet – både via lån til hinanden og ved at stille kreditter til rådighed til hinanden. Når bankernes tillid til hinanden falder drastisk (eller helt forsvinder som det er set i efteråret!) som følge af øget usikkerhed omkring de andre bankers sikkerheder for deres portefølje af udlån og investeringer, ja så stiger prisen på penge og likviditet som følge af et krav om en øget risikopræmie. Dette medfører i første omgang højere omkostninger for bankerne for at skaffe likviditet, men i anden omgang påvirker det også det generelle renteniveau, da bankerne vil forsøge at ”vælte” de højere omkostninger til finansiering over på deres kunder. ”Pengemarkederne er tørret ud” lød det ofte i oktober, hvilket netop dækker over, at efterspørgslen efter penge langt oversteg udbuddet af penge.

Og netop det sidste kan være med til at få vidtrækkende konsekvenser. Ét er at man taler om en finansiel krise, men når krisen breder sig til at omfatte restriktioner på lån til virksomheder, kan det få realøkonomiske konsekvenser, idet virksomhedernes adgang til finansiering forringes og dermed kan være medvirkende til at lægge en dæmper på vækst- og investeringsmuligheder. Når der ikke investeres, men derimod fokuseres på omkostningsbesparelser, sænker det virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed er der en potentiel fare for en generel stigning i arbejdsløsheden, hvilket direkte påvirker den enkelte borger og den samlede indkomst i samfundet. Samtidig har forbrugerne en tendens til at blive mere forsigtige med køb af langvarige goder som fx biler. Forbrugertilliden i Danmark er pt. på -16,6, hvilket er det laveste niveau siden 1989, og dette kan have en forstærkende effekt på en spirende recession. Derfor er der grund til bekymring, når man hører, at økonomien kan være på vej i recession, idet det som ”blot” startede som en finansiel krise kan få vidtrækkende konsekvenser for hele realøkonomien og dermed også konsekvenser for den enkelte borger – selv i ”lille Danmark”. Heldigvis er Danmark indtil videre forskånet for udpræget arbejdsløshed, som det er set tidligere i 1980’erne og 1990’erne, og vi har fortsat en historisk lav arbejdsløshed på 1,6 %. Men et rekord højt antal konkurser og med en BNP vækst på blot 0,4 % i 2. kvartal 2008 samt udsigt til fortsat stagnation (måske endda negativ vækst) i 2009, har krisen også sat sit præg på Danmark!

Foreløbig har diverse redningspakker fra regeringer (i milliard USD/euro klassen!) og rentenedsættelser fra centralbanker tilsyneladende haft en dæmpende effekt på panikken på finansmarkederne – blodbadet på aktiemarkederne synes at være sat på standby. Men er dette nok til at undgå global recession? Nogle sætter sin lid til USA’s nye præsident Barack Obama og hans ”Change-Policy”, andre ønsker flere rentenedsættelser fra centralbankerne og skattelettelser fra politikkerne. Hvad der skal til, vil kun den kommende tid vise… jeg vil i alt fald følge udviklingen med stor interesse!