Anyas blog

Niels Brocks Iværksætterhus åbner i august

juli 3, 2008 · Skriv en kommentar

IT, internationalisering og iværksætteri – det er de 3 i´er i dansk uddannelsespolitik. Det er inden for disse områder, at der er brug for initiativer i uddannelsessektoren.

Det har vi lyttet til på Niels Brock og til august åbner vi sammen med Undervisningsministeren både IT- og Medie gymnasiet på Kultorvet og Iværksætterhuset på Blågårdsgade på Nørrebro.

Nedenstående beskrivelse af Iværksætterhuset er skrevet af Udviklingschef Pernille Berg:

Drømmen om at skabe et levende miljø, hvor uddannelser udvikles i et iværksættermiljø, realiseres, når Niels Brock åbner Iværksætterhuset og i disse dage udnyttes døgnets 24 timer fuldt ud for at skabe de optimale fysiske rammer for studerende, nye virksomheder og netværk.

Iværksætterhuset åbner i august og det i nyrenoverede lokaler – nærmere præciseret: Blågardsgade 23B.

Med Iværksætterhuset skaber Niels Brock en fysisk forankring af et iværksætterhub i København. Et hub på ca. 5000 km2, som fremmer selvstændighedskulturen, unge menneskers forudsætninger for at etablere egen virksomhed, etableringen og kvaliteten af nystartede virksomheder. Det ambitiøse projekt støttes af Region Hovedstaden, FUHU og Undervisningsministeriet og denne støtte muliggør en kontinuerlig udvikling af både uddannelser og kompetencer og kontinuerlig formidling af Iværksætterhusets aktiviteter og viden.

Iværksætterhuset udgør et hub af iværksætteri, hvor både studerende, undervisere og andre ansatte, virksomheder i inkubationsmiljøet og netværksdeltagere besidder et entreprenant mindset og skillset. Herved bidrager Iværksætterhuset med at skabe de af Globaliseringsrådet og Region Hovedstaden identificerede rammevilkår, som er nødvendige for at fremme selvstændighedskulturen og etablering af virksomheder.

Iværksætterhuset består af fire komponenter:

1. uddannelser, som er skræddersyet til at tilgodese unge potentielle iværksætteres læringsbehov,
2. kompetenceudviklingsforløb for undervisere,
3. 2 inkubationsmiljøer og dertilhørende netværk og
4. videncenter, som dokumenterer, analyserer, evaluerer og formidler hele indsatsen.

Iværksætterhuset tilgodeser en demografisk gruppe, som ikke har mulighed for at deltage i de allerede eksisterende iværksættermiljøer. Unge mennesker, som i dag læser en erhvervsuddannelse eller en kort / mellemlang videregående uddannelse, har i dag ikke systematisk adgang til eksisterende inkubationsmiljøer og iværksættermiljøer.

Visionen for Iværksætterhuset er således at skabe et miljø, som fremmer unges kompetencer og lyst til at starte egen virksomhed, samt højner innovationsgraden og succesraten for nystartede virksomheder. Derudover er Iværksætterhusets vision at udvikle eksemplariske modeller for både udvikling af uddannelser, kompetenceudvikling af undervisere, studenterinkubationsmiljøer, virksomhedsinkubator og netværk, som bidrager til at etablere regionen blandt de førende, hvad angår systemisk udvikling af selvstændighedskultur, understøttende netværk til fremme at et spirende erhvervsliv, kvaliteten af nystartede virksomheder og etablerede samarbejder mellem offentlige og private organisationer.

Kategorier: Niels Brock
Tagged: , , , ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.