Anyas blog

Årets studenter – nok engang!

juli 1, 2008 · Skriv en kommentar

Roen sænker sig over Niels Brock i disse dage - og en skole bliver mærkelig tom, uden elever og studerende.

Lærerne er så småt ved at gå på sommerferie. Dagene i denne uge går for manges vedkommende med at evaluere det forgangne år, pakke materialer, bøger og andre undervisningsremedier sammen og sikre sig, at skoleåret 2007/08 kan lukkes ned med gode minder om frugtbare diskussioner, sjove oplevelser, sociale arrangementer med de mange dejlige elever og studerende.

Reformens første fødte – årets studenter – har været genstand for megen nytænkning i uddannelsesmæssig henseende. Og der lyder et stort tak til lærerne på Niels Brocks Handelsgymnasium for deres enorme engagement, som i høj grad har båret reformen igennem.

Administrationen har arbejdet på højtryk for at få eksamensbeviserne klar til alle dimittenderne og overføre data til de centrale systemer. Men de kan ikke puste ud endnu – nu skal lærernes kladdeplaner for næste år produceres, og tilmeldingerne til uddannelsesstarten efter sommerferien skal behandles. Og uddannelsescheferne kæmper for at få alle skemaerne klar inden de går på sommerferie – og så har de alt det andet arbejde, som skal være klar til den gode skolestart i august.

Men lad os lige se lidt mere på de glade unge studenter, der dimitterede i år. Billederne er taget af Vicerektor Peter Westergaard og viser de smukke Niels Brockére, der fik hue på i år.

Endnu engang tillykke med jeres studentereksamen!

 

Kategorier: Handelsgymnasiet · Niels Brock
Tagged: , ,

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.