Anyas blog

Farveblinde rektorer med røde ører

juni 30, 2008 · Skriv en kommentar

Rektorerne for en række universiteter i Danmark har en stor annonce i aviserne i dag, hvor de henvender sig til årets studenter. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt på, de gode rektorer, når de som illustration i annoncen placerer én rød studenterhue – og dermed glemmer både hf, hhx og htx.

 

Det er en hån, ikke som sådan mod uddannelserne, men i høj grad mod de studenter, der har fået huer i andre farver end rød. Rektorerne vil nok bedyre, at der ikke ligger nogen diskrimination i det. Men hvor tankeløs – ja, taktløs – har man lov at være, når man henvender sig til de unge? 

 

Paradoksalt nok, så er flere af de institutioner, som står bag annoncen, meget søgte af studenter fra handelsgymnasiet og teknisk gymnasium. Altså af studenter med huer i blå nuancer! Rektorerne må have en meget flov smag i munden og meget røde ører! 

Kategorier: Handelsgymnasiet · Niels Brock
Tagged:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.