Anyas blog

Eliten hos Zentropa

juni 17, 2008 · Skriv en kommentar

Jeg har tidligere fortalt om Elitegymnasiets samarbejde med Zentropa – og dette års Zentropa- arbejde gav jo også lidt mediedækning, fordi een af opgavestillernde var Københavns Kommune.

Formålet med samarbejdet er, at lære 1.g’erne på Elitegymnasiet om idegenerering og innovation. Microsoft, Danish Crown og Københavns Kommune udfordrede eliteeleverne med hver deres konkrete opgave, som de ønskede innovative ideer og løsningsforslag til.

Det er ikke nok at tænke udenfor boksen, som man populært kalder det når man skal udtænke nye innovative ideer, man skal også nedbryde boksen.

Astrofysiker, direktør og, efter eget udsagn, businessrebel Erik Micheelsen var en af de kreative kræfter, der vejledte eliteeleverne på deres uge i Elitecamp på ZentropaWorkz (en del af Zentropa). Han skulle blandt andet hjælpe eleverne med at nedbryde deres personlige bokse af fastlåste tankemønstre, og lade dem finde ud af at virkeligheden faktisk kan se anderledes ud end man tror. Så kan der blive plads til nye vilde vinkler, og i sidste ende den helt fantastiske ide med indbygget levedygtighed og succeskvaliteter. Erik Micheelsen lærte eleverne metoder til at ideudvikle primært baseret på associationsteknikker.

”Det er vigtigt at eleverne og alle andre innovatorer har vovemod på det personlige plan, for en ide der virkelig har x-factor virker i første omgang langt ude og grinagtig, og det kræver mod at fremføre den. Mens ideer der straks giver mening, bare er variationer af det man allerede har set og afprøvet”, fortæller Erik Micheelsen.

En anden vigtig færdighed eleverne skulle lære var, at arbejde sammen i mindre grupper og med mange forskellige personlighedstyper.

Det er desuden et af ZentropaWorkz mål at eleverne kommer til den erkendelse at samarbejde er vejen frem og at man bliver rigere når man deler sine ideer. Eleverne tog en såkaldt Kindomality personlighedstest, og på baggrund af den blev de inddelt i 6 grupper, således at alle typer så vidt muligt var repræsenterede i hver af dem. Med 3 opgaver og seks grupper blev der to grupper om at løse det samme opgave. Det skabte i første omgang en naturlig konkurrencesituation og en kamp om at få de bedste ideer og ikke mindst holde på dem, så den konkurrerende gruppe ikke fik glæde af dem. Men det gik op for eleverne, at det var for dumt at modarbejde hinanden, når de i virkeligheden arbejdede mod det samme mål og de valgte derfor at slå sig sammen for at løse opgaven. På en helt praktisk måde lærte de, at man får flere, større og mere fantastiske ideer, når man er villig til at dele.

Kategorier: Elitecamp 2008 · Elitegymnasium · Niels Brock · Zentropa
Tagged:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.