Anyas blog

Jordskælv i Sichuan

maj 12, 2008 · Ingen kommentarer

Kina er et kæmpestort land, men selv i Shanghai, hvor Niels Brocks 9 danske studerende opholder sig, kunne jordskælvet i Sichuan provinsen svagt mærkes. Det var omkring klokken 14.30 (kinesisk tid) at jordskælvet ramte 92 kilometer nordvest for provinshovedstaden Chengdu i Sichuan.

Sichuan har mere end 88 mio.indbyggere, med hovedstaden Chengdu (4 mio indbyggere) og var faktisk frem til 1997 den folkerigeste provins. I 1997 blev Chongqing skilt fra som selvstyrende område. Området her i den sydvestlige del af Kina er ikke så velhavende, som langs østkysten, og byggerierne her er langt fra af samme standard, som i for eksempel Beijing og Shanghai - og jeg kan dårligt forestille mig, at særlig mange bygninger i provinsen er jordskælv-sikrede.

Som det fremgår af ovenstående ligger Chongqing, som jeg besøgte i sidste måned, meget tæt på Chengdu, men jeg har endnu ikke hørt fra vores samarbejdspartnere i Chongqing hvor galt det står til der.

Jeg har naturligvis været i kontakt med Jens, min søn, der læser på Shanghai Finance University, og fra Shanghai er meldingen, at alle 9 danske studerende har det fint. De mærkede svagt noget, som de først senere fandt ud af var et jordskælv. Der er ikke sket skade på bygninger eller andet i Shanghai.

Det er en frygtelig katastrofe, der er sket i Kina og jeg er bange for at dødstallet vil stige yderligere de kommende dage.

Kategorier: Kina · Niels Brock · Uncategorized
Mærket:

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.